Skær kyllingefileten i mindre tern. Rens grøntsagerne, og skær i tern passende til kyllingestykkerne. Skil væden fra champignonerne og gem til senere.

Brun kyllingestykkerne i en tykbundet gryde indtil de alle er blevet hvide. Tilsæt grøntsagerne og lad det simre.

Tilsæt nu karrypastaen, og sørg for at den bliver brændt af på bunden af gryden, dog uden at brænde sig fast.

Tilsæt derefter væden fra champignonerne og kokosmælken. Rør det hele sammen og lad det koge til kokosmælken jævner.

Smag til med salt og peber. Serveres til løse ris.

Tips - kan også laves med oksekød, svinekød og fisk (brug evt. grøn karrypasta til fisk).